Sådan finder du den bedste skægolie & 10 grunde til at komme i gang!Se alle artikler

Sådan finder du den bedste skægolie & 10 grunde til at komme i gang!

Hvis du står med et skæg, der er tørt, knækker eller ser tjavset ud, er det en rigtig god ide at investere i en skægolie. Den er nemlig fugtgivende, mindsker skældannelse, stimulerer skægvæksten og er med til at styrke skægvæksten på flere andre måder.

Hvis du ønsker at give dit skæg den optimale pleje, skal du både bruge en af de bedste olier til skæg og derudover investere i et skægvækstserum, som er udviklet til at give dig blødt skæg og styrke din skægvækst.

I denne artikel vil jeg se nærmere på, hvad en skægolie egentlig er og forklare lidt om, hvorfor det er en rigtig god ide at bruge en. Jeg vil også komme med nogle gode råd til, hvad du skal være på udkig efter, og hvordan du bruger en olie til skægget til hverdag.

Indholdsfortegnelse

Hvad er skægolie?

Skægolie er en særlig type hårolie, der virker fugtgivende og kan holde styr på håret i dit skæg. En olie til skægvækst kan tilmed stimulere skægvæksten og forsyne dit skæg med en dybdevirkende, fugtgivende effekt. Den kan ligeledes hjælpe med at forsyne huden under skægget med den nødvendige fugt, hvilket er med til at forebygge skældannelse.

Skægolie består som regel af en særlig kombination af essentielle olier, basisolier og forskellige planteekstrakter. De essentielle olier har en særlig aromaterapeutisk effekt og kan derudover forsyne skægget med en lækker duft. Basisolierne bruges til at fortynde de essentielle olier, og de gør det nemmere for din hud at suge olien til sig. Basisolierne kan bestå af produkter som f.eks. kokosolie eller advokadoolie.

Skægolier bruges meget ofte til enten at få blødt skæg, til at style skægget eller som en hjælp til at stimulere skægvæksten.

Skægolie eller skægbalsam - hvad er forskellen?

Skægolie og skægbalsam bliver ofte forvekslet. I modsætning til en skægolie er skægbalsam produceret med udgangspunkt i sheasmør og anvendes primært til styling eller på grund af sin fugtgivende effekt. Nedenfor finder du en række ligheder og forskelle på de to produkter.

Ligheder:

  • Begge produkter har en blødgørende effekt, så du kan få blødt skæg.
  • De har begge en lækker fugtgivende effekt på huden under skægget.
  • De kan begge hjælpe med at tæmme et kruset og uregerligt skæg.
  • Begge produkter indeholder både basisolier og essentielle olier.

Oil Balm Beard Products

Forskelle:

  • En skægbalsam har en tykkere konsistens, da den er baseret på smør.
  • En skægbalsam styrker ikke hårvæksten på samme måde, som en olie til skægvækst er i stand til. Da skægbalsammen har en tykkere konsistens, kan den hindre en sund hårvækst og i nogle tilfælde være med til at give dig uren hud.
  • Skægbalsam bliver ofte brugt til at style skægget, hvilket olien til skægget ikke er så velegnet til.
  • En skægbalsam er normalt udviklet til at pleje et længere skæg, og den er ikke egnet til et kortere skæg.

10 gode grunde til at bruge skægolie

Der er mange fordele ved at bruge en skægolie:

1. Den virker fugtgivende

Hvis du køber en af bedste skægolier på markedet, vil den være i stand til at forsyne både dit skæg og huden under skægget med en god fugtgivende effekt.

2. Den har en blødgørende effekt

De bedste skægolier er i stand til at forsyne dig med et dejligt blødt skæg. Samtidig kan de også hjælpe med at forebygge, at de enkelte hårstrå knækker. Det sker, fordi hårstråene har en grov struktur og desværre har tendens til at udtørre og blive skrøbelige.

3. Den kan stimulere din skægvækst

Nogle typer af olier til skægget har en særlig stimulerende effekt på skæggets vækst og kan få dit skæg til at fremstå kraftigere og samtidig stimulere de enkelte hårs vækst. Det skyldes især indholdet af de specielle aktive ingredienser, der bruges til at stimulere skægvæksten.

4. Den genopretter fugtbalancen

Hvis man skal have velplejet skæg, er det vigtigt, at du vasker det. Hvis du vasker det for ofte, kan det dog føre til, at det mister sine naturlige fedtstoffer. Nogle af de bedste skægolier på markedet er heldigvis i stand til at erstatte de naturlige fedtstoffer og samtidig genoprette hudens produktion af dem.

5. Den kan reducere kløe

Hvis du lider af skæl, eller har mange døde hudceller i huden under skægget, kan du meget let komme til at døje med en irriterende kløe eller i værste fald få inflammation og rødme i huden. Brugen af en olie til skægget kan lindre denne irritation i huden og forsyne huden med den nødvendige fugt og dermed mindske skældannelse.

6. Den tæmmer skæghårene

Hvis du er en af dem, der har problemer med et uregerligt skæg, hvor hårene stritter til alle sider, kan brugen af en god skægolie faktisk være løsningen på disse problemer

7. Den er proppet med vitaminer

De bedste skægolier på markedet indeholder nemlig altid en række essentielle olier og vitaminer, herunder bl.a. biotin og E-vitamin, som er med til at pleje de enkelte hårstrå og dermed sørger for, at opretholde en sund skægvækst.

8. Den forsyner skægget med en flot glans

Hvis de grove hår i skægget ikke får den nødvendige pleje, kan de let komme til at se livløse og kedelige ud. Her vil en god skægolie kunne gøre underværker og få glansen tilbage i skægget, hvilket vil få dit skæg til at se sundt og velplejet ud igen.

9. Den er god til sensitiv hud

De bedste skægolier på markedet er kvalitetsprodukter. De indeholder derfor et hav af naturlige basisolier og aromatiske olier, som er helt afgørende, når det handler om at få blødt skæg og give sit skæg den optimale pleje.

10. Den dufter dejligt

Hvis du bruger olie til skægget, forsyner du samtidig skægget med en lækker duft. Derfor kan du sagtens erstatte din aftershave med en lækker, fugtgivende skægolie.

Hvem kan få glæde af at bruge skægolie?

Hvis du drømmer om at få blødt skæg, og det skal være velplejet og dufte godt, så skal du skynde dig ned og købe en god skægolie. En skægolie er nemlig udviklet til give skægget den optimale pleje, uanset skæglængde og hårstruktur. Det er grunden til, at alle med skæg bør investere i en god skægolie.

Hvis du endnu kun er indehaver af nogle skægstubbe, men godt kunne tænke dig et flot, kraftigt fuldskæg, så vil det være en rigtig god ide også at anvende et skægvækstserum.

I lighed med det hår du har på hovedet, har skæghår også nogle særlige karakteristiske kendetegn, både hvad angår struktur og type. Nedenfor finder du en liste over de forskellige skægtyper og nogle råd til, hvordan du plejer dit skæg bedst muligt med en skægolie.

Lær din skægtype at kende:

Beard Types

Det glatte skæghår

Det glatte skæghår vil typisk vokse sig meget langt og kaldes derfor sommetider for et ”vikingeskæg”. Hvis du skal kunne pleje og vedligeholde denne type skæg ordentligt, skal du sørge for at børste det jævnligt, fjerne filtrede hårstrå og få skægolien helt ud i spidserne, hvilket vil styrke den sunde hårvækst.

Skæghår med let fald

Et skæg, hvor håret har let fald, kan meget let komme til at se uglet ud. Derfor er det meget vigtigt at give denne type af skæg en regelmæssig trimning, hvis skægget skal se velplejet ud. Nogle af de bedste skægolier på markedet kan faktisk også være en rigtig god hjælp til at holde de mange flyvske hår på plads. Det er også en god ide at give skægget en grundig børstning.

Det krøllede skæghår

Det krøllede skæghår er ofte kruset og uregerligt. Skægget er meget kompakt og har tendens til at udtørre. Her vil en god skægolie virkelig gøre underværker og være i stand til at forsyne skægget med den nødvendige fugt, så det bliver blankt. Brug skægolien dagligt, og husk at påføre den, inden du børster skægget.

Hårløse pletter i skægget

Det er fuldkommen normalt at have nogle hårløse pletter i skægget, og her kan brugen af en god skægolie være med til at få skægget til at fremstå kraftigere, til trods for de hårløse pletter. Brugen af en god olie til skægget i kombination med et særligt skægvækstserum kan være en rigtig god hjælp til at styrke skæggets sunde vækst.

Gråt skæghår

Det er jo desværre ikke kun håret på hovedet, der med tiden bliver gråt, det vil skægget også blive. De grå skæghår har ofte en tendens til at være tørre og sarte, og derfor er det ekstra vigtigt at investere i en de bedste skægolier på markedet, så du kan få blødt skæg igen. Du skal påføre olien til skægget i spidserne og stryge ind mod hårrødderne og huden, så skægolien kan få lov til at trænge ind i huden. På denne måde kan du undgå, at huden udtørrer.

Her er de ingredienser i skægolien, du skal gå på udkig efter

Nu vil jeg give dig en liste over de ingredienser, der er helt uundværlige, når vi taler om de bedste skægolier på markedet. Jeg har opdelt ingredienserne i basisolier, planteekstrakter og vitaminer.

Best Beard Oil Ingredients

Basisolier

  • Sheasmør, estere – Har et højt indhold af fedtsyrer og har en plejende og fugtgivende virkning.
  • Advokadoolie – Hjælper med at forebygge, at håret filtrer og med at reparere hårets kutikellag, mens den samtidig genbygger huden under skægget.
  • Arganolie – Et fantastisk valg til de kraftige skægstrå, da olien forsyner skægget med fugt og glans.
  • Abrikoskerneolie – En let olie, der har en naturlig fugtgivende effekt. En helt uundværlig ingrediens, når det handler om at få blødt skæg.
  • Sød mandelolie – Kan bidrage til at reducere skældannelse, da den beroliger den irriterede hud og forsyner den med en plejende og fugtgivende effekt.
  • Solsikkekerneolie – har en antiinflammatorisk virkning og medvirker til at pleje spidserne og styrke den sunde skægvækst.
  • Kokosolie – Kan trænge dybt ind i de enkelte hårstrå og afgive en stor mængde fugt og dermed forebygge, at hårstråene knækker.
  • Marulaolie – En anden type af de lette olier, som kan være en hjælp mod akne, da den har en særlig antimikrobiel virkning.

Planteekstrakter og vitaminer

  • Rosmarinekstrakt – Har en særlig antiinflammatorisk virkning og kan bidrage til at øge blodcirkulationen.
  • E-vitamin – Indeholder en lang række antioxidanter, som hjælper med at beskytte mod de frie radikaler.
  • Densi’Beard™ – Det er klinisk dokumenteret, at denne ingrediens, som er udvundet fra naturen, er i stand til at øge skæggets tæthed. Densi’Beard™ er udviklet ved hjælp af en særlig type hirse fra Frankrig og er derfor helt uundværlig, når man vil fremstille den bedste olie til skægvækst.

Så, hvis du er på udkig efter den bedste skægolie på markedet, er det en god ide at gå på jagt efter disse ingredienser. Derudover anbefaler jeg også, at du vælger et produkt, der er 100% naturligt, økologisk og certificeret vegansk, så du kan undgå de mange skadelige ingredienser, herunder silikone og syntetiske aromastoffer, der kan føre til hudirritation.

Sådan anvender du en skægolie

Selvom valget af skægolien hænger nøje sammen med din skægtype, skæglængde, skæggets fugtbalance samt vind og vejr, vil jeg stærkt anbefale, at du anvender en olie til skægget hver dag.

Den ideelle løsning er at bruge den efter badet, eller efter at du har vasket ansigtet. Huden og håret blødgøres nemlig ved vask, og olien vil derfor meget bedre kunne trænge ind i både hud og hår.

Her får du lige en opskrift på, hvordan du skal anvende en skægolie:

Punkt 1

Hæld to til tre dråber skægolie i hånden, og varm derefter olien mellem håndfladerne. På denne måde kan du lettere fordele olien ordentligt i skægget.

Punkt 2

Begynd med at massere olien godt ind i dit tørre skæg, og fokuser på spidserne, hvor skæghårene har en tendens til at være mest udtørrede. Hvis du har kort skæg, kan du bare lade håndfladerne glide ned langs skægsiderne og den forreste del af skægget, så olien bliver ligeligt fordelt.

Punkt 3

Når du har påført skægolien i skægget, kan du evt. bruge den overskydende olie ved at massere den godt ind i huden under skægget.

Punkt 4

Brug fingrene eller en kam, og sørg for at arbejde dig igennem skægget, så du sikrer dig, at skægolien er blevet jævnt fordelt.

Hvis dit skæg er rigtigt tørt, er det en god ide at følge denne procedure hver dag inden sengetid eller lige efter badet.

Flere gode tip til hvordan du kan pleje dit skæg

Nu vil jeg lige give dig nogle ekstra tip, så du kan få et blødt skæg, der altid ser velplejet ud.

Prøv et kosttilskud til håret og skægget

Det er af afgørende betydning, at du får en god, varieret kost, hvis du gerne vil styrke din hårvækst. Hvis du ikke får sund mad til hverdag, kan det derfor være en god løsning at tage et kosttilskud til håret, f.eks. i vingummiform, som Hair Formula Gummies eller i tabletform som Hair Formula Tablets. Det er dejlig nemt, og på denne måde er du sikker på, at du altid får alle de nødvendige vitaminer og mineraler, der er med til at styrke en sund skægvækst.

Prøv et skægvækstserum

Hvis du er utålmodig og venter på at få et flot skæg, kan det være en god ide også at bruge et specielt skægserum til at styrke skægvæksten i din daglige rutine. Det vil nemlig have en rigtig god effekt på din skægvækst. Dette serum er i øvrigt også godt at bruge på huden, eller hvis man bare ønsker sig et blødt skæg.

Prøv en skægshampoo

At opretholde skæghygiejne er afgørende for sundt skæg og hud. Wonder Beard™ Shampoo er skabt med stimulerende ingredienser som koffein og CAPIXYL™ for at hjælpe med at fjerne død hud, overskydende rester og andet affald i skægget, samtidig med at det fremmer sund skægvækst. Afslut altid dit vaskeritual med en fugtgivende skægvækstolie.

Skab en god rutine omkring din skægpleje

Hvis du vil vedligeholde og pleje dit flotte skæg, er det vigtigt, at du får skabt nogle gode rutiner omkring plejen af dit skæg, specielt til hverdag. Her kommer nogle af de ting, du aldrig må springe over:

Den daglige børstning:

En daglig børstning vil hjælpe med at få redt de filtrede skæghår ud og vil styrke den sunde skægvækst. Hvis du f.eks. investerer i en speciel Detangle Wet Brush, og bruger den i forbindelse med badet, vil du ganske forsigtigt kunne rede skægget igennem, uden at knække hårene. Hvis du har meget kraftige skæghår, og vil have styr på de filtrede spidser, kan du bruge en hårbørste med f.eks. vildsvinehår, når skægget er tørt.

Vask skægget:

Det er utroligt vigtigt for både din hud og dit skæg, at du opretholder en god hygiejne i hverdagen. Vask skægget dagligt i en speciel skægshampoo for få fjernet de døde hudceller, overskydende fedtstoffer og andre rester. Efter vask skal du altid sørge for at give skægget en speciel fugtgivende olie til skægget.

Regelmæssig trimning:

Spaltede skægspidser kan have negativ indvirkning på den sunde hårvækst, så derfor er det vigtigt, at du får trimmet skægget regelmæssigt. Hvis du vil have skægget til at vokse sig flot og kraftigt, skal det helst trimmes hver eller hver anden uge.

Har sådan en olie til skægvækst overhovedet nogen virkning?

Hvis man går ud og investerer i den bedste olie til skæg, der findes på markedet, vil skægolien kunne bidrage til at skabe en perfekt balance i ansigtshuden og dermed styrke den naturlige hårvækst. Selvom din skægvækst er afhængig af både arvelige faktorer, miljø, helbred og en række udefrakommende faktorer, er det altid mest optimalt at stimulere skægvæksten gennem brug af en række effektive produkter, der er fremstillet til at understøtte den sunde skægvækst.

Kunne du tænke dig at få flere tips til, hvordan du kan anvende en olie til skægvækst? Så læs mere på linket, flere gode råd til at få skægget til at vokse hurtigere.

Jeg håber, at jeg har givet dig nogle gode, brugbare råd til, hvordan du kan bruge en skægolie, og at du nu kender til alle fordelene ved at bruge skægolie.

Vores kunder siger

Fremragende

Relaterede indlæg

Se alle artikler
  • Skift til shampoobar? Fast sæbebar til håret, der er 100% plastikfri!

    Skift til shampoobar? Fast sæbebar til håret, der er 100% plastikfri!

  • Julegaveideer fra 150 kroner: Her er de 20 bedste julegaver til hende der har alt

    Julegaveideer fra 150 kroner: Her er de 20 bedste julegaver til hende der har alt

  • De syv bedste shampooer til krøllet hår og fald i håret - sulfatfrie, dybderensende & meget mere

    De 6 bedste shampooer til krøllet hår (Sulfatfri + Curly Girl Godkendt)

  • Bamboo Heatless Curls Kit: Step-by-Step Guide

    Bamboo Heatless Curls Kit: Step-by-Step Guide

  • Hvad er en teasing brush? Her er din lynguide til toupering af håret

    Hvad er en teasing brush? Her er din lynguide til toupering af håret

Se alle artikler