Apple cider vinegar til hår og hovedbund – alt om ACV shampooerSe alle artikler

Eddike i håret – er det sundt? Sådan virker det (+6 fantastiske fordele)

I de sidste par år har apple cider vinegar (ACV), æblecidereddike i håret, virkelig været i vælten på de sociale medier, hvor flere brugere har rost den til skyerne for dens mange gode egenskaber, både når det gælder sundhed og skønhedspleje. Denne syrlige eddike er ikke længere noget, man kun forbinder med madlavning, men derimod en eddike til håret, man kan anvende til mange forskellige formål, lige fra dybderens til beskytte af hårfarve.

Brugen af apple cider vinegar til håret har påkaldt sig stor opmærksomhed på de sociale medier, og mange brugere synes, at eddiken til håret er helt uundværlig, når det gælder naturlig dybderens for hår og hovedbund. Her omtales den som et vidundermiddel, der både kan skabe den rette pH-værdi i hovedbunden, bekæmpe skæl og styrke hårets naturlige glans. Men kan det virkelig være rigtigt?

I denne artikel vil jeg undersøge, hvilken effekt brugen af apple cider vinegar har på håret og hovedbunden og se nærmere på fordele og ulemper. Jeg vil også se nærmere på, hvordan man bruger en ACV shampoo, og ligeledes undersøge, om der er hold i de mange påstande og give dig nogle brugbare tip til, hvordan du kan indarbejde brugen af apple cider vinegar i dine hårplejerutiner.

Indholdsfortegnelse

Hvad er apple cider vinegar?

Apple cider vinegar (ACV) består af æblesaft, der først er gæret til cider og bagefter er blevet omdannet til eddike. Processen går ud på, at man moser æblerne til en frugtsaft, hvorefter man tilsætter gær for at få sukkerstofferne til at gære og blive til alkohol. Derefter vil bakterierne omdanne alkoholen til eddikesyre. Til sidst står man med en apple cider vinegar, som typisk indeholder ca. 5% eddikesyre.

Apple cider vinegar er kendt for sin specielle syrlige og skarpe lugt, som stammer fra eddikesyren. Denne syre er ikke bare med til at give eddiken sin unikke smag, men den er samtidig med til at forsyne eddiken med nogle specielle antimikrobielle egenskaber og skabe en pH-værdi på 2-3.

Fordele ved at bruge en apple cider vinegar shampoo

Selvom der indtil videre kun findes et begrænset antal videnskabelige undersøgelser omkring brugen af apple cider vinegar shampoo, findes der til gengæld et hav af anekdoter om eddiken til håret og dens mange specielle egenskaber og gavnlige virkning:

pH-balancerende effekt

En af de største fordele ved at bruge apple cider vinegar er, at æbleeddiken kan bruges kan genoprette hårets naturlige pH-balance, som er en let sur pH-værdi på 3,7. Hvorimod mange andre hårprodukter og kalkholdigt vand kan ødelægge denne pH-værdi. Det kan bevirke, at håret udtørrer, begynder at kruse, eller at hårfarven begynder at falme. Det er i disse tilfælde, at brugen af en god pH-shampoo, som apple cider vinegar shampoo, kan hjælpe med at bringe tingene i balance igen.

Dybderensende egenskaber

Æblecidereddike indeholder nogle særligt rensende egenskaber, som kan fjerne ophobede produktrester, kalkrester samt snavs og talg fra håret og hovedbunden. Det kan nemlig få håret til at klaske sammen og se glansløst ud. Når du bruger en ACV shampoo og får fjernet disse urenheder, vil du til gengæld få et smidigt og glansfuldt hår.

Beskytter de yderste lag på hårstråene

En apple cider vinegar shampoo har nogle helt særlige egenskaber, hvilket gør, at den er med til at danne en beskyttende hinde uden på de yderste lag af hårstråene. Når disse lag ligger ned og er tillukkede, ser håret sundt og velplejet ud, og det bevirker, at det har meget lettere ved at optage fugt.

Gør håret glansfuldt og mere smidigt

En ACV shampoo kan forsyne håret med en ganske særlig glans, da den renser håret og fjerner de rester, der kan få håret til at klaske sammen og gøre det glansløst. Derudover vil shampooen sørge for at beskytte de yderste lag på hårstråene, så håret er glansfuldt og smidigt.

Forebygger krus

Hvis alle hårstråene har en glat og jævn overflade, vil den naturlige friktion i håret automatisk blive mindre. Det bevirker, at håret ikke begynder at filtre eller kruse.

Virker farvebeskyttende

En apple cider vinegar shampoo er et rigtig godt valg, hvis du farver håret. ACV er et naturligt alternativ til en shampoo til farvet hår, da den rense håret på en skånsom måde, så hårets yderste lag forbliver intakte og tillukkede. Det gør ACV shampooen til et godt alternativ til de traditionelle og langt mere barske shampooer, som lynhurtigt kan få din hårfarve til at falme. En ACV shampoo bevarer glansen i din hårfarve og forhindrer, at håret udtørrer.

Så uanset om du er på udkig efter et produkt, der kan rense håret i dybden, et produkt, der gør håret glansfuldt eller bare skal have bekæmpet dit krusede hår, så er det med at komme i gang med at bruge eddike i håret.

Hvem har størst gavn af at bruge en ACV shampoo?

En apple cider vinegar shampoo er et alsidigt og naturligt produkt, som er velegnet til alle hårtyper. Jeg vil nu se nærmere på, hvem der kan få størst gavn af at bruge en apple cider vinegar shampoo. Det gælder bl.a.:

Hvis du har et fint og livløst hår

Hvis du har et fint og glansløst hår, der har tendens til at fedte og klaske sammen, vil du virkelig have gavn af at bruge en apple cider vinegar shampoo. Den har nemlig nogle særligt rensende egenskaber, som kan forsyne dit hår med noget ekstra fylde, mens den samtidig hjælper med at forebygge, at håret begynder at fedte.

Hvis du har en irriteret og skællende hovedbund

En apple cider vinegar shampoo er også det perfekte valg, hvis du står med en hovedbund, der er irriteret og klør, eller du har en følsom og øm hovedbund. ACV shampooens antimikrobielle egenskaber vil nemlig hjælpe med at holde hovedbunden helt fri for bakterier og svampesygdomme, som kan danne grobund for, at du kan få skæl i håret.

Hvis du bruger mange stylingprodukter

Hvis du bruger flere forskellige stylingprodukter til hverdag, som f.eks. gele og spray, kan du ikke undgå, at de efterlader nogle produktrester i håret. Når du skal have fjernet disse produktrester, vil det være oplagt at bruge en apple cider vinegar shampoo, som både frisker håret op og vasker produktresterne ud af håret på en skånsom måde. På den måde kan du lynhurtigt få et velplejet hår og en hovedbund, der er i balance.

Hvis du vasker hår i kalkholdigt vand

Hvis du vasker hår i meget kalkholdigt vand, vil du hurtigt finde ud af, at en apple cider vinegar shampoo er en ægte gamechanger. Det kalkholdige vand, som indeholder mineraler, som f.eks. kalcium og magnesium, efterlader nemlig nogle kalkrester i håret og hovedbunden, hvilket kan gøre håret porøst og udtørret. Hvis du gerne vil af med disse kalkrester, er det en god ide at ty til en ACV shampoo, som kan opløse dem og dermed genoprette hårets smidighed og glans.

Hvis du har et krøllet hår

En af de hårtyper, der vil have det største udbytte af en apple cider vinegar shampoo er et krøllet og meget tørt hår. En ACV shampoo kan nemlig pleje de tørre krøller og forsyne dem med fugt, mens den samtidig fjerner de ophobede produktrester på en skånsom måde. På den måde kan det krøllede og tørre hår få genoprettet sin naturlige balance og blive glansfuldt igen.

Afslutningsvis vil jeg bare understrege, at en apple cider vinegar shampoo er en uundværlig del af dit repertoire, når det gælder hårplejeprodukter, og det gælder uanset hvilken hårtype, du har.

Ulemper ved at bruge æblecidereddike i håret

Selvom jeg klart kan anbefale dig at prøve en apple cider vinegar shampoo, er det vigtigt at bruge en ACV shampoo på den korrekte måde for at undgå eventuelle bivirkninger. Her er nogle gode råd, du kan skrive dig bag øret, hvis du kaster dig ud i at bruge et hårprodukt eller en hjemmelavet blanding med eddike til håret.

Eddiken er ekstremt syreholdig og skal fortyndes korrekt

Den rene æblecidereddike indeholder store mængder syre, så hvis eddiken ikke fortyndes korrekt, eller du bruger den i for høje koncentrationer, vil du kunne opleve bivirkninger, som f.eks. irritation, rødme, kløe og en brændende fornemmelse i huden. Hvis du vil være sikker på at få et produkt med den rette mængde æblecidereddike, kan det derfor være en god ide i stedet at vælge et anerkendt hårplejeprodukt med æblecidereddike. Hvis du kaster dig ud i at lave en hjemmelavet rens, er det alfa og omega, at du fortynder eddiken med den rette mængde vand. I det tilfælde, at du oplever bivirkninger, skal du skylle området grundigt med masser af vand og straks holde op med at bruge eddiken.

En gennemtrængende, syrlig lugt

En anden ting, du skal være opmærksom på, er, at eddiken har en meget kraftig lugt, som kan virke ubehagelig. Selvom lugten ofte forsvinder, så snart håret er tørt, kan lugten genere igen, når du skal skylle eddiken ud af håret.

Drop den hjemmelavede kur

Som med alt andet, er der også en risiko ved at lave sin egen blanding med æblecidereddike til håret. For det første findes der flere forskellige typer af æblecidereddike, og derudover kan man lynhurtigt regne forkert, så man ikke får fortyndet blandingen korrekt. Derfor er det altid mest sikkert at bruge et af de anerkendte hårplejeprodukter, der indeholder den korrekte mængde eddike, f.eks. en apple cider vinegar shampoo. Den indeholder nemlig en passende mængde eddike til håret, og shampooen er sammensat på en måde, så du får mest ud af de virksomme stoffer og plejende ingredienser. På den måde ved du, at dit hår og din hovedbund får den optimale pleje. En apple cider vinegar shampoo giver nemlig håret den pleje, det har behov for, uden at skabe hudirritation.

Undgå et overforbrug af apple cider vinegar shampoo

Hvis du rækker ud efter din apple cider vinegar shampoo hver eneste gang, du vasker hår, kan du risikere, at dit hår og din hovedbund bliver udtørret og irriteret. Derfor bør du højest bruge en ACV shampoo eller en hjemmelavet hårkur en gang om ugen. Du bør altid tilpasse brugen efter din hårtype og mærke efter, hvordan din hovedbund reagerer på behandlingen.

Alt i alt kan man altså sige, at en ACV shampoo er et rigtigt godt valg, hvis man bare ved, hvordan man bruger den korrekt. Hvis du laver din egen hårkur, er det alfa og omega, at du fortynder blandingen korrekt. Hvis du er usikker på, hvordan du skal blande den, bør du købe et af de anerkendte hårplejeprodukter i stedet. Sidst men ikke mindst, skal du holde øje med, hvordan din hud reagerer på produktet. Så længe du overholder de regler, jeg har beskrevet ovenfor, kan du sagtens kaste dig ud i at prøve enten en apple cider vinegar shampoo eller en hjemmelavet hårkur.

Hårtest

Produkter skræddersyet til dit hår

Tag test

Hvilken apple cider vinegar shampoo er den bedste?

Der findes flere forskellige typer af apple cider vinegar shampooer, og i princippet vil de fleste af dem kunne hjælpe med at give dig et velplejet hår og en sund hovedbund. Mange af shampooerne er virkelig gode til at vaske håret rent og fjerne produktrester og snavs, uden at suge alle de naturlige olier ud af håret. Når du skal finde en god ACV shampoo, vil jeg dog klart anbefale, at du kigger efter en sulfatfri shampoo, der har den optimale pH-værdi, og som derudover indeholder en række plejende ingredienser. På den måde er du sikker på, at håret bliver vasket helt rent og kommer til at se sundt og velplejet ud i længere tid ad gangen.

Scalp Delight™ ACV Clarifying Shampoo

Jeg har selv afprøvet indtil flere af disse apple cider vinegar shampooer, og min favorit er helt klart Scalp Delight™ ACV Clarifying Shampoo. Den skiller sig ud ved, at den både fjerner de ophobede produktrester, frisker hovedbunden op og samtidig bevarer det optimale fugtniveau i håret og hovedbunden. Denne sulfatfrie shampoo indeholder desuden den optimale blanding af eddike til hår og hovedbund, havrekerner og en række økologiske ekstrakter fra rosmarin, aloe vera og grapefrugt, som giver den en helt særlig opfriskende og plejende effekt. Den puster nyt liv i dit glansløse og flade hår og efterlader dig med et lækkert hår, der er glansfuldt, fyldigt og smidigt. Denne apple cider vinegar shampoo er fremstillet af 99,2% naturlige ingredienser, hvilket gør den til en af de mest effektive og skånsomme hårshampooer på markedet, og den er velegnet til alle hårtyper.

Sådan bruger du din ACV shampoo på en optimal måde

Det er både let og ligetil at bruge en apple cider vinegar shampoo, men der er dog et par ting, du skal tage i betragtning, inden du træder ud i brusebadet:

  1. Brug den sædvanlige mængde shampoo: Sørg for at gøre håret ordentligt vådt. Derefter putter du shampooen i håret og masserer den godt ind i hovedbunden. Husk at bruge en passende mængde shampoo, så den kan skumme. Det sikrer, at shampooen bliver jævnt fordelt i håret.
  2. Massér shampooen godt ind i hovedbunden: Brug et par minutter på at massere shampooen godt ind i hovedbunden. På den måde fjerner du eventuelle ophobede produktrester, snavs og overskydende talg, og det sikrer, at du opnår den optimale rensende effekt.
  3. Skyl håret grundigt: Sørg for at skylle shampooen ordentligt ud af håret, og husk at bruge lunkent vand.
  4. Afslut med balsam: Efter du har brugt shampooen, skal du bruge en balsam, der er beregnet til din hårtype. Balsammen genopretter fugtniveauet og giver håret den pleje, det har brug for. Sørg for at fokusere på spidserne og de lange længder, og undgå at få balsam ned i hovedbunden..
  5. Gentag behandlingen hver uge eller hver 14. dag: En apple cider vinegar shampoo må kun bruges en gang imellem. Hvis du bruger den for ofte, kan du nemlig risikere at rense hovedbunden ”alt for meget” og dermed ødelægge håret og skabe ubalance i hovedbunden. Derfor er det vigtigt at finde et passende interval, så behandlingen passer til din hårtype og hovedbund.

Fire ekstra tip til at få et sundt hår

Selvom der er mange fordele ved at bruge en apple cider vinegar shampoo, findes der også nogle andre tip til at pleje håret med nogle naturlige produkter. Her får du lige et bud på nogle af dem:

Husk at pleje håret indefra

TEn god hårpleje begynder indefra. Derfor bør du sikre dig, at du får alle de nødvendige vitaminer og mineraler i din daglige kost. Du kan også overveje at tage et kosttilskud til håret, med bl.a. biotin, zink og selen. Disse mineraler har nemlig vist sig at have en afgørende betydning for at kunne opretholde en normal, sund hårvækst. Jeg vil dog råde dig til at holde igen, når det gælder brugen af ACV vingummier, da der ikke foreligger nogen videnskabelig dokumentation for, at de kan styrke hårets vækst.

Find målrettet hårpleje mod irriteret hovedbund

Hvis du har problemer med irritation og skæl i hovedbunden, kan du med fordel gå på jagt efter de produkter, der arbejder målrettet med at lindre disse symptomer. Du kan f.eks. prøve denne skælshampoo med naturlige antimikrobielle egenskaber for at få styr på den kløende skæl, mens den effektive hovedbundsscrub, Scalp Delight™ Detox Scrub kan fjerne de døde hudceller og øge blodomløbet i hovedbunden.

Skab fylde i fint hår med volumengivende hårprodukter

Hvis du står med et glansløst hår, der klasker sammen, bør du kigge efter nogle af de volumengivende produkter, der er lavet af naturlige ingredienser. Det vil være godt at gå på jagt efter en shampoo, balsam og nogle stylingprodukter, der er fremstillet af nogle naturlige, plantebaserede ingredienser, som f.eks. planteekstrakt og proteiner, da de hjælper med at skabe struktur og volumen i håret.

Få glans i håret med en naturlig hårolie

Hvis dit hår ser trist ud og er mat og glansløst, kan du prøve en af de mange naturlige hårolier, som f.eks. Moisture Hero™ Hair Oil En naturlig olie, som f.eks. arganolie, kokosolie eller jojobaolie er propfyldt med vitaminer og fedtsyrer, som har en særlig plejende og fugtgivende effekt på håret. Det vil efterlade dig med et hår, der er både blødt, glansfuldt og let at sætte.

Der findes som bekendt et hav af lækre hårplejeprodukter på hylderne, og det kan sommetider være en udfordring at finde det rette produkt. Jeg håber, at du kan få glæde af nogle af mine tip, og at du har mod på at prøve et af de nye produkter med eddike til hår og hovedbund. Det vil nemlig give dig mulighed for at løfte din hårpleje til et helt nyt niveau.

Vores kunder siger

Fremragende

Relaterede indlæg

Se alle artikler
  • Bambus versus silkepudebetræk: 4 grunde til at du skal vælge bambus

    Bambus versus silkepudebetræk: 4 grunde til at du skal vælge bambus

  • Bumser i hovedbunden: Sådan forebygges de kløende og røde knopper

    Bumser i hovedbunden: Sådan forebygges de kløende og røde knopper

  • Bedste tørshampoo uden parfume: Dette skal du kigge efter

    Den bedste, naturlig tørshampoo pulver uden parfume og aerosol

  • Den bedste dybderensende shampoo: Sådan holder du din hovedbund ren

    Den bedste dybderensende shampoo: Sådan holder du din hovedbund ren

  • Bamboo Heatless Curls Kit: Step-by-Step Guide

    Bamboo Heatless Curls Kit: Step-by-Step Guide

Se alle artikler