Har du irriteret hovedbund? 6 behandlinger der hjælper mod øm hovedbundSe alle artikler

Har du irriteret hovedbund? 6 behandlinger der hjælper mod øm hovedbund

Er du også sommetider nødt til at hive elastikken ud af hestehalen i utide, fordi du er rigtig øm i hovedbunden, hvorefter du finder ud af, at det overhovedet ikke fjerner smerten? Måske har du også mere skæl end normalt, eller du står med en sart hovedbund, der gør ondt, hvis du rører ved den? Alle disse problemer skyldes irriteret hovedbund.

Der er mange årsager til, at man kan få øm og irriteret hovedbund. Nogle er mere alvorlige end andre, men generelt er det frustrerende med smerter i hovedbunden. Heldigvis findes der en lang række behandlinger mod øm hovedbund, som kan lindre denne smerte.

Indholdsfortegnelse

Hvad kendetegner en meget øm hovedbund?

Hvis man er øm i hovedbunden, står man ofte med en hovedbund, hvor der også er skæl, kløe og rødme og sommetider også en infektion eller hudlidelse.

Irriteret hovedbund er noget, der kan komme og gå, men da håret er unikt, og da hårpleje er et personligt anliggende, er det vigtigt at kende årsagen til, at du er øm i hovedbunden. Læs med her, og find ud af, hvilke faktorer, der kan give dig en øm hovedbund. Hør hvilke behandlinger, der findes til en meget øm hovedbund, og hvordan du kan få indarbejdet disse behandlinger i din daglige hårplejerutine, så du kan undgå at få ondt i hovedbunden.

Mulige årsager til at du har ondt i hovedbunden

Scalp Pains

Smerter i hovedbunden skyldes ofte en hudlidelse, eller at du har irriteret hovedbund, som følge af dårlige hårplejerutiner. Vi vil nu se nærmere på nogle af de mest udbredte årsager til smerter i hovedbunden og de symptomer, man kan opleve.

Scalp Pains

Skæl

Skæl er en meget udbredt lidelse, som er karakteriseret ved, at der er mange små, tørre flager i hovedbunden. Heldigvis er denne lidelse ikke smitsom, men bare utrolig irriterende. Skællene kan bl.a. skyldes en irritation, hvilket fører til, at man klør sig voldsomt, så man får en endnu mere sart hovedbund.

Allergi over for visse ingredienser

Allergi over for visse ingredienser. Selvom du måske ikke tænker over det, kan de ingredienser, der findes i dine hårprodukter, faktisk være den helt store synder i forhold til en sart hovedbund. Det kan meget vel være, at du bruger nogle produkter, som indeholder nogle allergifremkaldende stoffer eller nogle specifikke ingredienser, som slet ikke er de rette til din hovedbunds PH-værdi. På sigt vil det føre til, at du får ondt i hovedbunden, og at den bliver irriteret.

Solskoldning

Når du har været ude i solen i længere tid, kan du meget nemt komme til at stå med en irriteret hovedbund, der også er blevet solskoldet. De fleste husker at smøre kroppen grundigt ind i solcreme, men mange glemmer, at også huden i hovedbunden er særdeles udsat, når man opholder sig i solen. Måske har du også prøvet at blive forbrændt i skilningen? Det har jeg, og det er hverken behageligt eller ser særlig pænt ud. Ofte får man irriteret hovedbund i flere dage efter, indtil solskoldningen forsvinder, og de øverste hudlag begynder at skælle af, hvilket heller ikke er spor sjovt.

Extensions

Hvis du har extensions i håret, kan det desværre også bidrage til, at du får en irriteret hovedbund. De påsatte extensions tynger nemlig håret, og denne ekstra vægt kan føre til, at du får smerter i hovedbunden. Hvis du samtidig oplever irritation og kløe i hovedbunden, er det ofte et resultat af de påsatte extensions.

Spændingshovedpine og stramt opsatte frisurer

De mange elegante, opsatte frisurer er jo højeste mode i øjeblikket. Desværre kan den stramme opsætning af håret dog nemt føre til spændinger i hovedbunden og til, at man får en sart hovedbund. Hvis du ofte sætter håret op i en stram knold eller hestehale, kan det rent faktisk være medvirkende årsag til, at du får spændingshovedpine.

Dårlige rutiner ved hårvask

Det antal gange, du vasker hår pr. uge, spiller en afgørende rolle, hvis du har sart hovedbund. Man kan hurtigt få irriteret hovedbund, hvis man vasker håret for ofte, især hvis du bruger en shampoo, der indeholder sulfater. Så kan du nemlig meget nemt komme til at frarøve håret alle dets naturlige fedtstoffer. Man kan dog også opleve at få ondt i hovedbunden, hvis man ikke får vasket håret rent, så der sidder ophobede produktrester og fedstoffer tilbage i håret nede omkring hårrødderne, hvilket giver fedtet hår og hovedbund

Irriteret hovedbund som følge af afblegning og andre kemiske behandlinger

En anden faktor, der kan give irriteret hovedbund, er farvning af håret eller brugen af stærke blegeprodukter. Regelmæssig afblegning og farvning af håret virker ekstremt udtørrende på både hår og hovedbund, og det ødelægger håret. Det kan ligeledes resultere i, at du kommer til at stå med en irriteret hovedbund, der bliver rød og øm.

Årsager, der kan skyldes forskellige sygdomme

Nogle gange, når man har en meget øm hovedbund, kan det være en god ide at kontakte lægen og få tjekket, om man evt. har en hudlidelse. Det kan f.eks. være:

  • Psoriasis - Denne hudlidelse forårsager kløende, skællende pletter i hovedbunden. Pletterne kan være utrolig ubehagelige og gøre dig øm i hovedbunden. Der findes heldigvis flere lindrende behandlinger mod psoriasis, men desværre ingen, der kan kurere lidelsen.
  • Follikulitis - er en inflammation i hårsækkene, som i sidste ende kan føre til irritation af hovedbunden på det angrebne område. Mens de fleste tilfælde er milde og går over af sig selv, kan de svære tilfælde sommetider kræve behandling med antibiotika.
  • Atopisk eksem - også kendt som dermatitis, er karakteriseret ved, at man får tør, kløende hud og udslæt. Det skyldes ofte en inflammation i huden, og det kan resultere i, at man får en meget sart hovedbund.
  • Pletskaldethed (alopecia areata) - Denne lidelse er kendetegnet ved, at man får skaldede pletter i hovedbunden, eller at man bliver helt skaldet. Til trods for, at et hårtab forårsaget af pletskaldethed ofte ikke er noget varigt, findes der ikke nogen egentlig kur imod denne lidelse. Hvis du er i tvivl, om du måske har denne lidelse, kan du læse mere om pletskaldethed (også kaldet alopecia areata) her.

Hvilken behandling er der imod en meget øm hovedbund?

Jeg er med på, at du er på jagt efter nogle gode fif til, hvordan du kan lindre smerterne i din hovedbund. Så hvordan får man egentlig disse smerter til at gå væk, så man ikke skal gå rundt og være øm i hovedbunden? Først og fremmest skal du finde ud af, hvad smerten skyldes. Det vil gøre det langt nemmere at tage hånd om din sarte hovedbund.

Giv hovedbunden en plejende eksfoliering

Hvis din irriterede hovedbund skyldes ophobede produktrester eller skældannelse, vil den bedste løsning være at få stimuleret hårfolliklerne gennem en pleje af hovedbunden. Det er derfor vigtigt at du vælger den bedste hovedbundsscrub. Mange mennesker er helt med på, at det er vigtigt at eksfoliere huden regelmæssigt for at undgå en ophobning af døde hudceller på huden. En hovedbundsscrub benytter faktisk samme princip. Sørg for at arbejde hovedbundsscrubben godt ind i hår og hovedbund ved hjælp af fingrene, eller endnu bedre, prøv at bruge en speciel Scalp Massage Brush til at give hovedbunden en massage og til at fjerne de ophobede rester. Denne behandling imod øm hovedbund er den ultimative hjemmebehandling. Derudover er det rigtig sundt for hårfolliklerne og er med til at stimulere hårets vækst.

Undgå at udsætte håret for kemiske behandlinger

Prøv at tage en lang pause fra kemiske behandlinger, extensions og andre barske behandlinger, der kan irritere den sarte hovedbund yderligere. Undgå afblegning og farvning af håret, og lad være med at få sat extensions i håret, da de kan tynge håret unødigt og dermed belaste den sarte hovedbund. Sig i stedet goddag til dit naturlige hår i en periode, så du kan give hovedbunden en mulighed for at komme sig og dermed få reduceret dine smerter i hovedbunden.

Vælg altid nogle hårprodukter med naturlige ingredienser

De ingredienser, der findes i dine hårprodukter, kan rent faktisk være årsagen til mange af dine problemer med en irriteret hovedbund. Det kan derfor være en rigtig god ide at gå på jagt efter nogle hårplejeprodukter, der er baseret på naturlige ingredienser, hvis du er på udkig efter et skånsomt alternativ til håret. Du bør derfor altid tjekke varedeklarationen på din shampoo og balsam og sikre dig, at de er økologisk certificerede, eller udviklet uden brug af nogen form for allergifremkaldende parfumer og sulfater, silikoner eller udtørrende alkoholiske stoffer. Jo flere rene, naturlige ingredienser, der er i produktet, des sundere er det for hovedbunden.

Vælg noget skånsomt tilbehør til håret

Hvis du har ondt i hovedbunden, og det skyldes dine hårelastikker og stramme hestehale, så sørg for at få udskiftet elastikkerne med nogle, der er mere skånsomme mod håret. Selv er jeg vild med at bruge de såkaldte hårringe, da de ikke ødelægger mit hår og stadig kan holde frisuren på plads hele dagen. Og det bedste er, at jeg nu ikke længere har ondt i hovedbunden, når jeg har haft hestehale hele dagen.

Brug nogle fugtgivende produkter

Gå efter de produkter, der er udviklet specielt til irriteret hovedbund, da de som regel er de mest fugtgivende. De produkter, der lindrer og er fugtgivende, vil nemlig kunne hjælpe på de smerter i hovedbunden, der er forårsaget af rødme, irritation og udtørring. En god, fugtgivende shampoo er et rigtigt godt valg til en meget øm hovedbund, da den kan være med til at genskabe den rette PH-værdi i hovedbunden.

Få nogle gode rutiner, når du vasker hår

Hvis din hovedbund er udtørret og klør, skyldes det ofte, at den er irriteret, enten på grund af overdreven hårvask, eller fordi der er en ophobning af produktrester nede ved hårrødderne. Uanset om problemet skyldes overdreven hårvask, eller manglende rensning af hovedbunden, bør du altid vælge den bedste shampoo til tør hovedbund. Den nye rutine med at bruge et nyt og bedre hårprodukt kan nemlig vise sig at være løsningen på dine hovedbundsproblemer og modvirke, at du får ondt i hovedbunden.

De bedste produkter til en irriteret hovedbund

Der findes flere forskellige produkter, der er udviklet specielt til en irriteret hovedbund. Selvom det sommetider kan være en udfordring at finde dem, der virker bedst, skal du huske, at der findes en hel kategori, der er udviklet til at behandle en sart hovedbund. De produkter, der er udviklet til en øm hovedbund, er alle gennemtestede og i stand til at afhjælpe mange af de problemer, der er opstår, når man har irriteret hovedbund.

Her får du lige et par af mine uundværlige favoritter, når du er øm i hovedbunden, og den har brug for lidt ekstra kærlig pleje:

En hovedbundsscrub

En af mine egne personlige favoritter er Scalp Delight™ Detox Scrub, som er utrolig skånsom, men virkelig effektiv. Den efterlader din hovedbund ren og i god balance, og den frarøver ikke håret sine naturlige fedtstoffer. Derudover er den naturligvis også certificeret økologisk. For at få det bedste resultat, kan den kombineres med Scalp Delight™ Detox Conditioner, der er velegnet til tør, kløende og følsom hovedbund takket være dens lette, rensende og beroligende formel.

Som jeg nævnte tidligere får du det optimale resultat af behandlingen, hvis du samtidig anvender en speciel scalp massage brush, som fjerner skæl og ophobede produktrester i håret.

En shampoo baseret på naturlige ingredienser

Jeg forsøger altid selv at undgå de shampooer, der indeholder skadelige ingredienser, som f.eks. parabener, sulfater eller silikone. Jeg vasker kun mit hår et par gange om ugen, fordi det er den rutine, der virker bedst for mit hår og skaber en sund balance i min hovedbund. Her er Split Fix™ Shampoo et rigtig godt valg, da den kan imødekomme alle mine krav og ønsker til en plejende shampoo. Desuden findes den i flere forskellige varianter til både tyndt hår, blondiner og krøllet hår, så den henvender sig til alle hårtyper.

Skælshampoo

Hvis din hovedbund ikke kun er følsom, men du også lider af kløende skæl, så skal du bruge en speciel shampoo målrettet mod skæl. Instant Relief™ Dandruff Shampoo er en sulfatfri, antimikrobiel anti-skælshampoo der øjeblikkeligt lindre øm hovedbund, fjerner skæl og hjælper med at opretholde en sund fugtbalance. Den er skabt med dermosoft® decalact MB, og økologisk tea tree olie, samt masser af beroligende ingredienser såsom økologisk aloe vera og glycerin.

En plejende og fugtgivende spray

Med sommeren lige om hjørnet skal jeg til at tænke på at beskytte mit hår lidt ekstra, når jeg er udenfor, så jeg ikke bliver solskoldet i hovedbunden. Her er Sun Defense Hair Mist en af mine helt store favoritter, da den har et indbygget UV-filter, som beskytter håret imod solens stråler. Desuden er den fremstillet ved hjælp af en formel, der indeholder Phytessence™, fransk eg. Takket være det høje indhold af antioxidanter, er denne ingrediens i stand til at reducere den skadelige virkning, der finder sted, i takt med at huden og hovedbunden ældes og udsættes for oxidativ-stress. Det gør produktet til den perfekte hovedbundsbehandling.

En lindrende hovedbundsbehandling

De dage, hvor min hovedbund er udtørret og klør, giver jeg den altid en særlig plejende behandling med en Instant Relief™ Scalp Spray, som øjeblikkeligt forsyner hovedbunden med en lindrende og fugtgivende effekt. Produktets naturlige formel, som er baseret på dermosoft® decalact MB og tea tree oil, giver en dejlig kølende effekt på huden i hovedbunden, samtidig med at bekæmpe skæl og kløe.

Brug skånsomme hårringe

Jeg har det bedst med kun at bruge de produkter, der er skånsomme mod håret. Det gælder ikke kun, når jeg er øm i hovedbunden, men også til hverdag. Derfor vælger jeg også altid at bruge hårringe. De er perfekte til at holde håret på plads, og de hiver ikke i håret eller giver mig sart hovedbund.

Hårtest

Produkter skræddersyet til dit hår

Tag test

Tid til at kontakte lægen?

Hvis du allerede har forsøgt at indarbejde nogle nye, sunde rutiner, og du stadigvæk står med en meget øm hovedbund, eller du oplever hårtab, skældannelse eller smerter i hovedbunden, kan det være klogt at kontakte en læge eller en hudlæge. Selvom det ofte er let at behandle smerter i hovedbunden, er det altid en god ide at få en hudlæge til at tjekke, at du bruger de optimale produkter til din hovedbund.

Når du arbejder hen imod at give din hovedbund den bedst mulige pleje, begiver du dig samtidig ud på en længere rejse. Her skal du huske på, at det altid er godt at væbne sig med tålmodighed, både når det gælder din hud og dit hår.

Vores kunder siger

Fremragende

Relaterede indlæg

Se alle artikler
  • Bambus versus silkepudebetræk: 4 grunde til at du skal vælge bambus

    Bambus versus silkepudebetræk: 4 grunde til at du skal vælge bambus

  • Bumser i hovedbunden: Sådan forebygges de kløende og røde knopper

    Bumser i hovedbunden: Sådan forebygges de kløende og røde knopper

  • Bedste tørshampoo uden parfume: Dette skal du kigge efter

    Den bedste, naturlig tørshampoo pulver uden parfume og aerosol

  • Den bedste dybderensende shampoo: Sådan holder du din hovedbund ren

    Den bedste dybderensende shampoo: Sådan holder du din hovedbund ren

  • Kan en pille til håret give længere og fyldigere hår? Sådan virker det

    Kan en pille til håret give længere og fyldigere hår? Sådan virker det

Se alle artikler