Leave-in Conditioner guide: Et uundværligt produkt til din hårplejerutineSe alle artikler

Leave-in Conditioner guide: Et uundværligt produkt til din hårplejerutine

Når det handler om hårpleje, er de fleste klar over, at det er meget lettere at vedligeholde et velplejet hår end at reparere et skadet hår. En af de bedste metoder til at bevare et velplejet hår er at give det et ekstra dagligt fugtgivende boost ved at bruge en leave-in conditioner, også kaldet en leave-in balsam, til tørt hår. Dette ekstra fugtgivende boost kan hjælpe med at forebygge knækket hår, krus og spaltede spidser, alt sammen noget, der kommer af tørt hår.

Et hår, der er fugtmættet, er lig med et sundt hår! Men hvis du allerede står med et hår, der er ødelagt, er der ingen grund til at gå i panik. I stedet skal du skynde dig ud og finde den bedste leave-in conditioner til din hårtype, da den vil kunne hjælpe med at reparere dine tørre og ødelagte lokker.

Desværre er det bare et af de vigtige punkter, som de fleste dropper, når det gælder de gode rutiner i forbindelse med hårpleje. Det gælder måske også dig? Så kan vi anbefale, at du læser med her og hører mere om, hvad en leave-in balsam er for noget, hvorfor det er vigtigt at bruge den, og hvordan du lettest kan inkludere den i din hårplejerutine.

Indholdsfortegnelse

Hvad er en leave-in balsam?

En leave-in balsam er en særlig fugtgivende og plejende behandling, som du fordeler i håret og lader sidde, indtil næste gang du vasker hår (deraf det engelske navn ”leave-in”). Man bruger typisk en leave-in conditioner eller leave-in balsam i et rent, håndklædetørt hår inden styling. Den findes både som en balsamspray og som en traditionel balsam. Begge typer kan forsyne håret med en let fugtgivende effekt, der plejer og beskytter det, uden at tynge det.

Hvad er forskellen på en almindelig conditioner, der skal skylles ud, og en leave-in conditioner?

Du har sikkert allerede en bestemt conditioner, du bruger efter hårvask, så hvorfor egentlig gå over til at bruge en leave-in conditioner? Til trods for at både den traditionelle conditioner og en leave-in conditioner er i stand til at forsyne håret med fugt og pleje, og gøre det blødt og let at style, er der ikke desto mindre stor forskel på dem.

Den traditionelle balsam, som man skyller ud igen, har som regel en mere cremet konsistens end en leave-in balsam. Den traditionelle balsam bruges typisk til at genoprette hårets fugtbalance og udglatte hårets kutikellag efter hårvask, men da man jo skyller balsammen ud igen, holder virkningen ikke ret længe.

Hvis du derimod vælger at investere i den bedste leave-in conditioner på markedet, får du i stedet en længerevarende fugtgivende effekt og en optimal beskyttelse af håret. Du skal nemlig betragte en leave-in conditioner spray, som en ekstra fugtgivende behandling, der forlænger virkningen af din traditionelle conditioner.

Derudover kan de bedste leave-in conditioners anvendes til mange flere formål end den traditionelle conditioner, som man skyller ud af håret igen. Udover at forsyne håret med en langvarig fugtgivende effekt og en smuk glans kan en leave-in balsam også beskytte håret imod skadelige påvirkninger, gøre det lettere, at rede håret ud, forebygge krus og beskytte din hårfarve, så den ikke falmer. Desuden gør den håret lettere at sætte.

Ved at bruge begge typer af produkter kan du altså sikre dig, at dit hår er velplejet, fugtmættet og godt beskyttet i længere tid. Hvis du vil høre mere om brugen af leave-in balsam til tørt hår, skal du bare læse videre.

Syv gode grunde til at bruge en leave-in conditioner spray

Har vi stadigvæk ikke fået overbevist dig? Så får du lige nogle flere grunde til, at du skal investere i en leave-in conditioner spray til dine daglige hårplejerutiner:

1. Den forsyner håret med ekstra fugt og pleje

Det er alfa og omega at have et passende fugtniveau i håret, hvis man vil bevare et velplejet og sundt hår. Den bedste leave-in conditioner er udviklet ved hjælp af en speciel formel af fugtgivende ingredienser, bl.a. aloe vera-ekstrakt og nogle af de særlige olier, som forsyner det tørre hår med fugt udefra og ind. Da du jo ikke skyller en leave-in conditioner spray ud af håret igen, vil håret være fugtmættet i meget længere tid, i forhold til når du bruger en traditionel conditioner.

2. Den gør håret lettere at rede ud

Når du skal ud og finde den bedste leave-in conditioner, skal du gå efter en, der indeholder en formel, der har særlig fokus på dine spidser. Det gør håret lettere at rede ud. Hvis du investerer i en god leave-in balsam, vil du nemlig opleve, hvordan det bliver meget lettere og hurtigere at rede håret ud, samtidig med at håret ikke længere knækker lige så meget (særligt hvis du også bruger en Wet Hair Detangler Brush).

3. Den bekæmper krus i håret

Når håret knækker resulterer det ofte i kruset hår. Hvis du går efter den bedste leave-in conditioner på markedet og vælger at købe den, vil du opleve, hvordan det bliver meget lettere at rede håret ud, hvilket vil resultere i, at håret ikke kruser nær så meget.

En god leave-in balsam kan også være en rigtig god hjælp til øjeblikkeligt at få styr på dit krusede hår. Et tørt hår begynder at kruse, når det suger fugt til sig fra luften, hvilket får de enkelte hårstrå til at svulme op og dermed gør håret uregerligt. En god leave-in conditioner spray forsyner de enkelte hårstrå med fugt og forhindrer, at håret efterfølgende suger fugt til sig, når det regner.

Desuden kan det fugtgivende boost fra en leave-in conditioner spray være med til at forebygge elektrisk hår i vinterhalvåret.

4. Dine lokker bliver smukke og velplejede, og håret bliver lettere at sætte

Hvis et hår er skadet eller ødelagt, har det en anderledes struktur, end hvis det er et velplejet og sundt hår. Har du også et hår, der føles tørt og porøst, når du rører ved det? Det skyldes formentlig, at det er skadet. Her kan en god leave-in conditioner hjælpe med at forsyne håret med den nødvendige fugt, som vil få det til at føles blødt og se sundt og glansfuldt ud. Det betyder, at du kan vinke farvel til de tørre halmstrå!

5. Den kan bruges forebyggende inden styling af håret

Når du bruger en god leave-in conditioner spray til håret, skal den indeholde nogle specielle ingredienser, som beskytter håret imod skadelige påvirkninger fra de forskellige stylingredskaber, du bruger. Du skal betragte en leave-in conditioner spray, som en usynlig barriere, der beskytter dit hår mod det varme krølle- eller glattejern. Hvis du ikke bruger en varmebeskyttende spray, er det bogstaveligt talt ensbetydende med, at du brænder dit hår af, hver gang du styler det, og det er selvsagt en katastrofe.

En god leave-in conditioner spray er ikke kun med til at beskytte håret, den gør også håret blødt og let at håndtere, hvilket gør det let at style. Det betyder, at du skal bruge mindre tid på at style håret, og det er jo en rigtig god ting.

6. Den beskytter håret imod skadelige påvirkninger udefra

Der findes flere udefrakommende faktorer, der kan have skadelig indvirkning på håret. Det drejer sig bl.a. om faktorer som forurening, aflejringer fra hårdt vand samt en kold, tør vinterluft. Disse faktorer kan udtørre håret og beskadige de enkelte hårstrå. En god leave-in conditioner, som indeholder de rette antioxidanter, kan være med til at bekæmpe de frie radikaler, som stammer fra denne skadelige påvirkning, hvilket beskytter dit hår, så du kan bevare et sundt og glansfuldt hår.

7. Den hjælper med at bevare din smukke hårfarve

Men hvad så med de skadelige faktorer, vi omtalte før? Hvis du er en af dem, der farver hår, kan disse faktorer faktisk være med til at få din hårfarve til at falme hurtigere end normalt. Vi ved jo alle sammen, at det ikke er helt billigt at få farvet håret hos frisøren, så derfor skal du selvfølgelig også sørge for at beskytte din dyrebare hårfarve ved at bruge en god leave-in conditioner. Husk også altid at bruge en shampoo og balsam til farvet hår.

Hvem vil have størst glæde af at bruge en leave-in balsam?

Alle hårtyper vil i princippet have glæde af en god leave-in conditioner, men hvis du er indehaver af et tørt eller skadet hår, er det ekstra vigtigt at bruge en leave-in conditioner spray, når du har vasket hår. Desuden kan disse hårtyper også have særlig gavn af at få en fugtgivende behandling, der virker i dybden, som f.eks. en Split Fix™ Hair Mask, mindst en gang om ugen.

Et krøllet hår, der har en kraftigere struktur, har en naturlig tendens til at tørre ud, så du kan få stor gavn af en leave-in conditioner til tørt hår, hvis du har denne hårtype. Desuden er en leave-in balsam et glimrende produkt til at puste nyt liv i håret mellem hver hårvask. Tip: bland lidt vand og din leave-in balsam i denne smarte vandforstøver så du nemt og ubesværet kan påføre dine krøller den helt rette mængde af vand, så håret bliver tilpas fugtet uden at blive gennemvædet af vand.

Selv et tyndt, fint hår kan have rigtig god gavn af en leave-in conditioner spray med varmebeskyttende effekt. Det skyldes, at denne hårtype ofte er meget udsat i forhold til skadelige påvirkninger fra de varme stylingredskaber, når man styler håret.

De bedste leave-in hårprodukter

Så hvilken conditioner er egentlig den bedste? Her får du mit bud på den bedste leave-in conditioner og nogle af de andre rigtig gode hårprodukter.

Den bedste leave-in conditioner spray: Split Fix™ Leave-in Conditioner

Split Fix™ Leave-in Conditioner er en leave-in conditioner spray, der er udviklet ved hjælp af en særlig dosis af uundværlige planteingredienser, herunder økologisk aloe vera, havrekerneekstrakt, æbleekstrakt og kokosmælk. Denne blanding gør det skadede og krusede hår glansfuldt og blødt ved at tilføre det et fugtgivende boost og forsyne det med alle de nødvendige næringsstoffer og antioxidanter.

Denne leave-in balsam har desuden en ekstra fordel, idet den også beskytter mod knækket hår og dermed styrker det lange hår en ekstra tand. Har du også oplevet, at dit hår knækker, når det når en vis længde? Så er denne leave-in conditioner spray det perfekte valg.

Den bedste hårolie til skadet hår: Split Fix™ Hair Oil

Hvis du står med et hår, der er meget udtørret og skadet, så kan en nærende hårolie faktisk være et bedre alternativ end en leave-in conditioner spray, da hårolien er i stand til at forsyne dit hår med alle de nærende ingredienser, det skriger efter. Hvis du vil have en plejende behandling, der går i dybden, kan du med fordel bruge dem begge to.

Split Fix™ Hair Oil er et produkt, der kan bruges til flere formål, og som er fremstillet af fire økologiske olier, som virker plejende og udglattende på dine spaltede spidser, og som forsyner håret med pleje og glans. Derfor er det et fantastisk produkt til dem, der ønsker sig et glansfuldt og velplejet hår.

Den bedste fugtgivende hårolie: Moisture Hero™ Hair Oil

Er du indehaver af et kruset eller krøllet hår, eller et hår, der har en lidt grovere struktur, så er nøgleordet fugt. Er du er på udkig efter en fugtgivende leave-in-behandling, så er denne hårolie, det perfekte valg. Moisture Hero™ Hair Oil er en 100% naturlig hårolie, der er udviklet ved hjælp af en formel, der indeholder seks næringsrige olier og en række estere fra sheasmør. Sammen hjælper de med at reducere krus i håret, virker fugtgivende, plejende og blødgørende og opretholder hårets fugtbalance, uden at håret kommer til at se fedtet ud.

Den bedste leave-in balsam med UV-beskyttelse: Sun Defense Hair Mist

Hvis man ønsker at beskytte sit hår og sin hud effektivt imod solens skadelige stråler i sommermånederne, er det vigtigt at bruge en god beskyttende solspray. Sun Defense Hair Mist lægger sig som en beskyttende hinde uden på håret og i hovedbunden og hjælper med at beskytte imod solens skadelige UV-stråler. Denne ultranærende og varmebeskyttende leave-in solspray er det optimale valg til et tørt, skadet, kruset eller krøllet hår, og til andre udsatte hårtyper, da den forsyner håret med et ekstra fugtgivende boost, en smuk glans og en effektiv beskyttelse.

Se også disse smukke summer hair styles, som kan pifte dit sommerhår op på nul komma fem!

Sådan bruger du en leave-in conditioner

Er du klar til at springe ud i at prøve en leave-in conditioner? Her får du et bud på, hvordan du kan gøre den til en del af din daglige hårpleje.

1. Vask håret

Gå i bad og vask håret med shampoo, og brug en god balsam, der passer til din hårtype. Husk, at en leave-in conditioner skal bruges som et supplement til den balsam, du normalt bruger, så du må endelig ikke undlade at bruge din sædvanlige balsam, når du vasker hår. Når du er kommet ud af badet, kan du vikle et Bamboo Hair Towel om håret. Det vil få håret til at tørre ti gange hurtigere, end hvis du bruger et traditionelt håndklæde, og på denne måde undgår du at lave skader på håret, som vil få det til at kruse.

2. Brug din leave-in conditioner spray

Nu skal du bruge din gode leave-in conditioner spray på det fugtige hår, og gerne fra rod til spids. Sørg for at fokusere på de områder, hvor håret er mest skadet eller udtørret. Hvis håret har tendens til at fedte, skal du undgå at spraye direkte i hovedbunden.

3. Red håret igennem

Håret er altid mest skrøbeligt, når det er vådt, og det er grunden til, at det er utrolig vigtigt at bruge en skånsom børste, der er designet til at rede det våde hår ud, f.eks. en speciel Wet Hair Detangler Brush eller denne bredtandet bambuskam. Du starter med at rede spidserne ud og arbejder dig derefter langsomt op mod hovedbunden, samtidig med at du forsigtigt filtrer håret ud.

4. Tid til at style håret

Nu er du klar til at style håret, som du ønsker det, og det gælder, uanset om det indebærer brugen af føntørrer, eller du vil lade håret lufttørre. Føntørring er jo den hurtigste løsning, men det er bare meget sundere at lade håret lufttørre. For at opnå det bedst mulige resultat af din leave-in balsam bør du helt klart vælge at lade håret lufttørre, når det er muligt, og lade føntørreren ligge i skuffen.

Påfør sprayen på et tørt hår for at give håret lidt ekstra pleje.

Når du skal i seng, og står med et hår, der er ekstra tørt og skadet, kan du med fordel give spidserne lidt leave-in balsam, inden du fletter det. Så er håret godt forberedt til natten. Den ekstra balsam vil være med til at beskytte håret imod udtørring om natten, og du vil vågne op med et blødt, fugtmættet hår næste morgen.

Et lille tip: Du kan tage din leave-in conditioner spray frem hver gang, dit hår trænger til lidt ekstra fugt og pleje. Du behøver ikke at vente helt til næste gang, du vasker hår. I stedet kan du bare spraye lidt leave-in conditioner spray i det tørre hår og rede det forsigtigt igennem, så du får fordelt produktet i håret.

Hårtest

Produkter skræddersyet til dit hår

Tag test

Hvad så med en dybdevirkende hårkur?

Sommetider vil det ikke være nok kun at bruge en genopbyggende leave-in balsam til at puste nyt liv i et skadet og udtørret hår. Det er her, at den særlige dybdevirkende hårmaske kommer ind i billedet. Hvis du kunne tænke dig at finde ud af, hvilken type hårmaske, der egner sig bedst til din hårtype, kan vi anbefale, at du læser med her.

Til det hår, der er skadet, kemisk behandlet eller livløst

Håret er opbygget af flere forskellige lag af et særligt protein ved navn keratin. Et skadet hår er et hår, der har mistet al sit protein, hvilket bevirker, at håret bliver porøst og begynder at spalte. Hvis håret er gået hen og blevet meget skadet, bør du overveje at prøve en særlig genopbyggende proteinbehandling som et led i dine faste hårplejerutiner. Protein Repair™ Hair Mask er en speciel hårkur, der er fremstillet af to forskellige typer af aktive mikroproteinblandinger, som genopbygger det skadede hår og gør det blødt, stærkt og meget lettere at have med at gøre. Alt afhængigt af skaderne på håret, skal du påføre denne specielle proteinbehandling en til to gange om måneden.

Kruset og tørt hår eller hår med en grov struktur

Hvis håret er meget udtørret og har tendens til at kruse, er det desværre ikke sikkert, at det er nok kun at bruge en leave-in balsam i håret. For at kunne give håret den optimale pleje og genoprette fugtbalancen, uden at håret fedter, kan du vælge at give det en speciel hårkur, der er udviklet til tørt og kruset hår inden hårvask. Moisture Hero™ Pre-Shampoo Balm genopretter effektivt hårets fugtbalance og bekæmper krus. Lad produktet sidde og virke i mindst ti minutter, inden du vasker håret, og glem endelig ikke at afslutte hårvasken med en rigtig god leave-in balsam til tørt hår.

Tørt hår, der har tendens til at knække og spidser, der spalter

Hvis målet er at få længere hår, er det alfa og omega, at du sørger for at pleje dine spidser. Så udover at bruge den bedste leave-in conditioner vil det også være en god ide at investere i en dybdevirkende hårkur, der er udviklet specielt til skadet og porøst hår, som f.eks. Split Fix™ Hair Mask. Denne dybdevirkende behandling transformerer og reparerer dine udtørrede lokker ved at forsyne håret med nogle specielle økologiske planteekstrakter, bl.a. aloe vera, akai-bær og havreekstrakt.

Tørre og krusede krøller, der trænger til kærlig pleje

Krøllet hår har ofte brug for en hel del mere fugt og pleje, end en balsam kan tilbyde. Jeg kan derfor anbefale, at du inkluderer en ugentlig hårkur i dine faste rutiner, nemlig en hårkur, der er udviklet specifikt til tørt, krøllet hår. Så skal du bare se, hvordan dine tørre krøller vil forvandle sig og blive bløde og glansfulde.n!

Til slut vil jeg lige komme med en kort opsummering. Hvis du er på jagt efter et silkeblødt, sundt og glansfuldt hår, er det altså af afgørende betydning, at du bruger en af de bedste leave-in conditioners i din daglige hårpleje. Desværre er det bare ofte sådan, at det lige præcis er det punkt, som rigtig mange dropper. De fleste er nemlig ikke opmærksomme på, at det er utroligt vigtigt at bruge en leave-in conditioner efter hårvask og på denne måde at beskytte, styrke og opretholde hårets naturlige fugtbalance.

Vores kunder siger

Fremragende

Relaterede indlæg

Se alle artikler
  • Skift til shampoobar? Fast sæbebar til håret, der er 100% plastikfri!

    Skift til shampoobar? Fast sæbebar til håret, der er 100% plastikfri!

  • Julegaveideer fra 150 kroner: Her er de 20 bedste julegaver til hende der har alt

    Julegaveideer fra 150 kroner: Her er de 20 bedste julegaver til hende der har alt

  • De syv bedste shampooer til krøllet hår og fald i håret - sulfatfrie, dybderensende & meget mere

    De 6 bedste shampooer til krøllet hår (Sulfatfri + Curly Girl Godkendt)

  • Bamboo Heatless Curls Kit: Step-by-Step Guide

    Bamboo Heatless Curls Kit: Step-by-Step Guide

  • Hvad er en teasing brush? Her er din lynguide til toupering af håret

    Hvad er en teasing brush? Her er din lynguide til toupering af håret

Se alle artikler