Sådan finder du den bedste frisure til din ansigtsform: ovalt, rundt eller firkantetSe alle artikler

Sådan finder du den bedste frisure til din ansigtsform: ovalt, rundt eller firkantet

Går du og overvejer at få en ny frisure, og er du i tvivl om, hvilken frisure der passer bedst til din ansigtsform? Hvis du finder ud af, hvilken ansigtsform du har, vil det være meget lettere at finde en frisure, der kan fremhæve dine flotte ansigtstræk.

Er du klar til at finde det perfekte look? Jeg er her for at hjælpe dig med at finde den frisure, der passer bedst til dit ansigt. Jeg vil give dig et bud på en lækker frisure til et rundt ansigt, en flot frisure til et firkantet ansigt og finde den perfekte frisure til et ovalt ansigt.

Når du har læst denne artikel, vil du have fuldkommen styr på de forskellige ansigtsformer og frisurer, så du vil kunne vælge en frisure, der passer til din ansigtsform og dine unikke ansigtstræk. Lad os se at komme i gang. Vi begynder med at høre lidt om de forskellige ansigtsformer og frisurer.

Indholdsfortegnelse

Ansigtsformer og deres særlige kendetegn

Enhver ansigtsform har nogle unikke træk, som man enten kan fremhæve eller kamuflere ved at få den rigtige frisure. For at hjælpe dig med at få helt styr på din ansigtsform har jeg lavet en liste med de forskellige kendetegn:

  • Det runde ansigt: Hvis du har fyldige kinder, en rund kæbelinje, og hvis ansigtets bredde og længde stort set er ens, har du en rund ansigtsform. Det betyder, at du skal gå efter en frisure til et rundt ansigt. Her kan det også være en god ide med et pandehår, da det er perfekt med pandehår til et rundt ansigt. Men mere om dette senere.
  • Det ovale ansigt: Hvis din ansigtslængde er omkring halvanden gang så lang som ansigtets bredde, og du samtidig har nogle brede kindben og en let buet kæbelinje, skal du på jagt efter en frisure til et ovalt ansigt.
  • Det firkantede ansigt: Hvis du har en skarp, markeret kæbelinje med en bred pande og brede kindben, har du en firkantet ansigtsform.
  • Det hjerteformede ansigt: Hvis din pande er bredere end dine kindben, og du har en smal, markeret hage, har du et hjerteformet ansigt. Det hjerteformede ansigt har meget ofte en kileformet hårgrænse.
  • Det aflange ansigt: Denne ansigtsform har mange af de samme ansigtstræk som det ovale, men ansigtet er længere og knap så bredt.
  • Det diamantformede ansigt: Hvis du har høje, brede kindben, en smal pande og kæbelinje og en spids hage, har du et diamantformet ansigt.

Sammenhængen mellem ansigtsformen og frisuren

Hvis du skal finde den optimale frisure til din ansigtsform, er det alfa og omega, at du har styr på, hvilken ansigtsform du har. En frisure kan nemlig være med til at:

  • Fremhæve dine smukke ansigtstræk: Nogle frisurer kan f.eks. fremhæve dine flotte øjne, kindben eller læber. Et lækkert skråt pandehår er med til at fremhæve øjnene, mens en frisure med etager kan fremhæve de høje kindben. Hvis man har en rund ansigtsform, skal man huske, at det altid er flot med et pandehår til et rundt ansigt.
  • Skabe balance: Hvis du får den rette frisure til din ansigtsform, kan frisuren være med til at skabe harmoni og få dit ansigt til at se mere symmetrisk ud. Hvis du f.eks. mangler en passende frisure til et rundt ansigt, skal du gå efter en frisure, der har mere fylde på toppen. Det vil få dit ansigt til at se længere ud. Hvis du derimod har et firkantet ansigt, er det en god ide at få en frisure med nogle bløde krøller, som kan kamuflere de markerede træk.
  • Skabe proportion og harmoni: Ansigtsformer og frisurer hænger sammen, og derfor er det alfa og omega at finde en frisure, der skaber harmoni i ansigtstrækkene og passer til din stil. Den rigtige frisure kan nemlig få en skarp kæbelinje til at virke mere rund eller fremhæve de bløde linjer i ansigtet.

Nu, da du ved alt om de forskellige ansigtsformer og er med på at der er en vis sammenhæng mellem ansigtsformer og frisurer, skal vi høre, hvilke frisurer der passer til hvilke ansigtsformer.

De bedste frisurer til et ovalt ansigt

Det ovale ansigt bliver ofte betragtet som den optimale ansigtsform, da det har nogle flotte harmoniske træk. Ansigtsformen er utrolig symmetrisk, hvilket gør, at man stort set kan have alle frisurer. Her får du lige et bud på nogle af de bedste frisurer til et ovalt ansigt:

  • Lange etager: Når det gælder de bedste frisurer til denne ansigtsform, kommer vi ikke uden om de lange etager. Etageklip kan nemlig forsyne frisuren med bevægelse og struktur, uden at overskygge ansigtets naturlige symmetri.
  • En frisure i skulderlængde med fald eller krøller: Et skulderlangt hår med bløde krøller skaber en harmonisk balance, et elegant look og noget ekstra fylde.
  • Et flot pandehår: Et pandehår kan indramme ansigtet og i den grad fremhæve dit øjenparti. Det gælder ikke mindst, hvis du har et rundt ansigt. Husk, at det er en god ide med et lækkert pandehår til et rundt ansigt.
  • En glat page med skarp kant: Når det gælder om at finde de bedste frisurer til din ovale ansigtsform, kommer vi ikke uden om den klassiske page. Denne stilrene, elegante frisure, med midterskilning, kan virkelig fremhæve den flotte symmetri i ansigtet.

Sidst, men ikke mindst, er du så heldig, at du vil se godt ud med en hvilken som helst frisure, takket være din velproportionerede ansigtsform.

Nu skal vi høre mere om ansigtsformer og frisurer, da vi skal beskæftige os med nogle smarte frisurer til det firkantede ansigt.

De bedste frisurer til et firkantet ansigt

Den firkantede ansigtsform er kendetegnet ved at have en skarp kæbelinje, en bred pande og en ansigtsform, hvor ansigtet er næsten lige så langt, som det er bredt. De markerede ansigtstræk bliver mere harmoniske med en frisure, der kan skabe nogle bløde linjer. Derfor skal du overveje en af følgende frisurer til ansigtsformen:

  • En frisure, der understreger de bløde linjer: Gå efter en frisure, som kan kamuflere de skarpe ansigtstræk, f.eks. en frisure med fjerlette etager, et lækkert, luftigt pandehår med side- eller midterskilning, eller vælg nogle lange etager og fjerlette spidser. Disse klip vil forsyne håret med mere bevægelse og kamuflere den skarpe kæbelinje.
  • Få nogle lækre krøller eller skab fald i håret: Krøller kan i den grad være med til at bløde de skarpe og kantede ansigtstræk op og give dig en mere elegant og feminin stil.
  • En frisure med sideskilning: En sideskilning er med til at skabe asymmetri og kamuflere de markante træk, da den fjerner opmærksomheden fra den skarpe kæbelinje.
  • En klassisk page: Når det handler om ansigtsformer og frisurer, og det gælder det firkantede ansigt, kommer vi ikke uden om den klassiske page. Hvis du har glat hår, og vil fremhæve dine flotte ansigtstræk, bør du helt klart overveje at få en kindlang page. Denne klipning kan nemlig fremhæve din skarpe kæbelinje, de brede kindben og give dig et supermoderne look.

Hvis du har en firkantet ansigtsform, skal du altså eksperimentere lidt med nogle af de frisurer, jeg omtalte ovenfor. Du skal vælge den frisure, du har det bedst med. Nu er det tid til at høre lidt om de bedste frisurer til et rundt ansigt.

De bedste frisurer til et rundt ansigt

Hvis du har et rundt ansigt, har du en ansigtsform med nogle fyldige kinder og en afrundet kæbelinje. Når du skal finde en god frisure til et rundt ansigt, vil det være målet at få ansigtet til at se lidt længere ud og skabe balance i de bløde ansigtstræk. Derfor skal du overveje at kaste dig ud i en af følgende frisurer, da de får ansigtet til at se længere ud:

  • En lang page: En lang page kan være med til at få ansigtet til at se længere ud, og den kan fremhæve de markerede ansigtstræk. Prøv at krølle håret eller få nogle etager for at skabe lidt ekstra struktur i frisuren.
  • Et langt, glat hår: Et langt, glat hår vil få dit runde ansigt til at se længere ud.
  • Et smart pandehår med svip: Et lækkert pandehår, der kan svippes til siden kan også lede opmærksomheden bort fra de runde ansigtstræk.
  • En lækker korthårsfrisure: Hvis du er på jagt efter den perfekte frisure til et rundt ansigt, er det en rigtig god ide at få en flot korthårsfrisure med nogle lange længder, f.eks. en pixie med fylde på toppen. Denne frisure kan kamuflere de runde ansigtstræk. Og husk nu, at det er perfekt med et pandehår til et rundt ansigt.

Hvis du ønsker dig et mere harmonisk look, er det alfa og omega, at du vælger en frisure, der hjælper med at skabe den rette balance. Nu skal vi høre lidt om de overvejelser, du skal gøre dig, inden du booker en tid hos frisøren.

Fire vigtige overvejelser, inden du sætter dig i frisørstolen

Inden du beslutter dig for at få en ny frisure, er der lige et par vigtige punkter, du bør overveje. Disse punkter kan være en hjælp til at finde den frisure, der passer bedst til din ansigtsform og din personlige stil:

1. Drop alle reglerne, og gå efter den stil, du bedst kan lide

Først og fremmest skal du lige huske, at mine forslag til en frisure trods alt kun er forslag. Når det handler om ansigtsformer og frisurer, er det heldigvis stadig tilladt at bryde reglerne og eksperimentere lidt selv. I sidste ende handler det jo om at finde den frisure, som får dig til at føle dig godt tilpas, og som kan understrege din personlige stil. Så derfor behøver du altså ikke at kigge langt efter en af de mange frisurer til et ovalt ansigt, hvis du har et firkantet eller rundt ansigt.

2. Overvej, om den nye frisure passer til din hårtype

Din hårtype spiller en afgørende rolle, når det handler om, hvordan den nye frisure vil komme til at se ud, og hvordan håret opfører sig. Mange har en tendens til kun at se på ansigtsform og frisure og glemmer helt at se på, hvilken hårtype de har. Hårtypen spiller en stor rolle, uanset om dit hår er krøllet, fint eller glat. Det er faktisk alfa og omega, at du vælger en frisure, der passer til din hårtype. Hvis du har et naturligt, krøllet hår, bør du vælge en frisure med etageklip, som understreger hårets naturlige fald og struktur. Hvis du derimod har et fint eller tyndt hår, bør du i stedet vælge en frisure med en lige kant eller nogle fine, tynde etager, der kan skabe fylde og få håret til at se kraftigere ud.

3. Overvej, hvor lang tid du vil bruge på at style håret til hverdag

Det er vigtigt at gøre op, hvor meget tid du vil bruge på at style håret til hverdag. Nogle frisurer kræver mere styling og vedligeholdelse end andre, så det er ikke nok bare at finde den rette frisure til din ansigtsform.

4. Prøv at studere din pande

Størrelsen på din pande har indflydelse på, hvilken frisure der passer til din ansigtsform, især når det gælder valget af pandehår. Hvis du har en høj pande, bør du overveje at få et markant pandehår, da det kan få ansigtet til at se kortere ud. Hvis du har en knap så høj pande, kan du nøjes med et let pandehår i siderne, som ikke fjerner opmærksomheden fra dit ansigt. Husk, at et pandehår ikke nødvendigvis klæder alle, men at det til gengæld kan være en god ide med et pandehår til et rundt ansigt.

Sidst, men ikke mindst, går du aldrig galt i byen med en klassisk page, en skulderlang frisure eller noget smart etageklip. Så når det handler om at finde en stilren frisure, kan du trygt vælge en af disse klassikere. Når det gælder den perfekte frisure til din ansigtsform, kan man sige, at mange af de omtalte frisurer vil være et godt valg, uanset hårtype. Derudover skal du huske, at den bedste klipning er den, der får dig til at føle dig selvsikker og godt tilpas.

De bedste produkter til styling af håret

Best Styling Products

Efter du har fundet den perfekte frisure til din ansigtsform, er det tid til at gå på jagt efter nogle gode hårprodukter, så du kan få håret til at sidde perfekt og vedligeholde den nye frisure. Her får du lige en lille liste med de hårprodukter, der kan hjælpe med at fremhæve og vedligeholde dit nye, smarte look:

Når du skal have maksimal fylde i håret

Når du skal have styr på frisuren og have lidt ekstra glans i håret

  • Final Touch™ Hair Spray: Giver et godt hold i håret, som holder længe. Forsyner håret med ekstra glans og holder styr på det krusede hår.
  • Final Touch™ Hair Styling Stick: Det optimale valg, når du skal style frisuren og have styr på de små flyvske hår. Denne styling stick forsyner håret med et fleksibelt hold og en lækker, glansfuld finish.

Til det krøllede hår

Når håret trænger til ekstra beskyttelse

Når du skal skabe et afslappet, tilfældigt look med struktur og hold

  • Ocean Water Sea Salt Spray: Skaber det perfekte strandlook med fald i håret og forsyner håret med en lækker struktur, så du får det strandlook, du drømmer om.
  • Mineral Clay Wax: Denne clay hair wax forsyner håret med en mat finish og et stærkt hold. Det perfekte valg til den afslappede, tilfældige frisure og til at give håret en lækker struktur.

Hårtest

Produkter skræddersyet til dit hår

Tag test

Som du sikkert allerede ved, kan de produkter, du bruger til at style håret, gøre en verden til forskel. Det er nemlig takket være produkterne og stylingen, at frisuren kommer til at sidde perfekt dagen lang. Hvis du skal have den nye frisure til at sidde perfekt, er det altså med at komme i gang med at afprøve nogle forskellige produkter, så du kan finde ud af, hvilke produkter der virker bedst på dit hår.

Vores kunder siger

Fremragende

Relaterede indlæg

Se alle artikler
  • Frisure til naturkrøllet hår? Få de naturlige krøller frem uden krus!

    Frisure til naturkrøllet hår? Få de naturlige krøller frem uden krus!

  • Sådan skaber du den populære frisure "Wet Hair Look" trin for trin

    Sådan skaber du den populære frisure "Wet Hair Look" trin for trin

  • 15 korte frisurer til kvinder, der klæder alle–uanset alder + nemme stylingstips

    15 korte frisurer til kvinder, der klæder alle–uanset alder + nemme stylingstips

  • 12 nemme summer hair styles som pifter dit sommerhår op på ingen tid!

    12 nemme summer hair styles som pifter dit sommerhår op på ingen tid!

  • 5 gode grunde til at vælge en vegansk hårbørste med vildsvinehår

    Vegansk hårbørste med vildsvinehår: 5 gode grunde til at bruge en

Se alle artikler