Hvis du godt kunne tænke dig at strømline din hårtørringsrutine, så er tiden inde til at droppe brugen af det badehåndklæder til håret. Her på bloggen vil vi i dag gennemgå, hvordan brugen af et hurtigtørrende håndklæde til håret, i form af et turban håndklæde, virkelig kan gøre en afgørende forskel i din hårplejerutine.
Vi vil sikre os, at du får al den viden, du står og mangler, lige fra den basale viden omkring hvordan og hvorfor et hurtigtørrende håndklæde til håret virker, men også give dig et bud på, hvilke materialer, du skal være på udkig efter (og meget mere). Er du klar til at springe ud i at blive den næste ekspert inden for turban håndklæder til håret og samtidig bringe din hårplejerutine op på næste niveau? Så lad os se at komme i gang.
Indholdsfortegnelse
Hvad er et hurtigtørrende håndklæde egentlig?
Kender du de der store, grove badehåndklæder i bomuld, som mange af os bruger til at tørre os med efter badet? Tja, det viser sig faktisk, at de ikke er særlig gode at bruge til håret. De traditionelle badehåndklæder er dejlige at tørre sig i efter et lækkert, varmt bad, men er et rigtigt dårligt valg, når det handler om at forhindre, at håret kruser eller bliver beskadiget. Det er her, at det specielle håndklæde til håret kommer på banen. Et hurtigtørrende håndklæde til håret er specielt udviklet til at absorbere den overskydende fugt i håret, og samtidig sidder det sikkert og komfortabelt på hovedet, mens du laver alle de andre ting, du skal nå. Heraf også navnet turban håndklæde, som de også kaldes.
I modsætning til de traditionelle bomuldshåndklæder er et hurtigtørrende håndklæde i stand til at absorbere fugten i håret, uden at hive eller trække unødigt i håret. Takket være håndklædets materiale hjælper det med at få tørret håret på kortere tid end andre håndklæder, helt uden at knække håret. Senere vil vi gennemgå nogle af de mest gængse materialer, som et turban håndklæde kan være fremstillet af, og samtidig få opklaret, hvilket materiale, der er det sundeste valg til håret.
Hvorfor bør du investere i et hurtigtørrende håndklæde til håret?
Foruden at gøre dine hårplejerutiner i hverdagen nemmere og mere komfortable kan investeringen i det helt rigtige håndklæde til håret også bidrage til at fremme dit hårs generelle sundhedstilstand, hvis du sørger for at bruge det hver gang. Vi vil nu gennemgå nogle af de væsentligste grunde til, hvorfor du bør overveje at bruge et hurtigtørrende håndklæde til håret.
1. Et turban håndklæde er mindre skadeligt for håret
I modsætning til de traditionelle bomuldshåndklæder, vi normalt bruger til at tørre os med, er et hurtigtørrende håndklæde fremstillet med tanke på vores smukke lokker. Når håret er vådt, er det meget skrøbeligt, og et badehåndklæde i et groft bomuldsmateriale skaber en skadelig friktion, når du gnubber det på det skrøbelige, våde hår. Hvis du i stedet vælger at bruge et blødt, hurtigtørrende håndklæde, tager du derfor et stort skridt i den rigtige retning, hvis du har et ønske om at styrke dit hårs generelle sundhed.
2. Håret tørrer hurtigere
Takket være håndklædets specielle materialer vil et håndklæde til håret kunne hjælpe med at tørre dit hår på den halve tid i modsætning til, hvis du bruger et traditionelt håndklæde. Det giver dig ekstra tid til andre rutiner, f.eks. at style håret, lægge makeup eller måske bare sove lidt længere! Afhængigt af materialet kan dit hår rent faktisk tørre ti gange hurtigere ved brug af et turban håndklæde end med et traditionelt bomuldshåndklæde!
3. Et håndklæde til håret er mere behageligt og praktisk
En anden meget stor fordel ved at bruge et turban håndklæde er håndklædets evne til at blive siddende komfortabelt og sikkert på hovedet, mens du har travlt med andre ting. Et håndklæde til håret har en knap, så du hurtigt og nemt kan fæstne det på hovedet og så bare glemme alt om, at det sidder der!
Bamboo Hair Towel Wrap er af Bamboo Terry, som både er allergivenligt, bæredygtigt, vegansk og cruelty free
4. Et fantastisk alternativ til den brandvarme føntørrer
På langt sigt kan de varmeskader, du påfører håret med din føntørrer, desværre gå hen og blive ret omfattende. Det er dog sådan, at når først du begynder at bruge et turban håndklæde, så er det slet ikke sikkert, at du har lyst til at tage den gamle føntørrer frem igen - så godt er et hurtigtørrende håndklæde rent faktisk.
Hvis du fortsætter med at bruge varme stylingredskaber på dit hår en gang imellem, så husk altid at bruge en god heat protectant først.
Hvilke materialer er de bedste til håret?
I jagten på det helt rigtige hurtigtørrende håndklæde til håret vil du garanteret støde på disse tre væsentlige materialer, som de fleste håndklæder til håret er fremstillet af. Det er imidlertid sådan, at ikke alle turban håndklæder er ens. Et bambus håndklæde til håret vil f.eks. være et meget bedre valg end et microfiber håndklæde til håret. Der er meget at sætte sig ind i, når det handler om det materiale, som et hurtigtørrende håndklæde er lavet af, lige fra fordele og ulemper ved bomuld og bambus til de negative følger af at bruge et microfiber håndklæde til håret.
Håndklæder til håret af bomuld
Som materiale er bomuld et ret alsidigt valg. Når det anvendes til et hurtigtørrende håndklæde, får man et slidstærkt og åndbart produkt, som kan bruges til alle hårtyper. Bomuld har imidlertid nogle grove fibre, som kan hænge fast i håret og få håret til at flosse, hvilket medfører, at håret udtørrer og knækker. Derudover kræver fremstillingen af bomuld utrolig mange ressourcer. For eksempel er 3% af verdens forbrug af vand knyttet til bomuldsproduktion sammen med hele 7% af alle de kemikalier, der bruges i landbruget. Heldigvis findes der dog flere bæredygtige alternativer, du kan søge efter i jagten på det helt perfekte turban håndklæde. Men allerførst vil vi nu gennemgå, vores bud på det værste materiale ved valg af håndklæde til håret, nemlig et microfiber håndklæde til håret.
Microfiber håndklæder til håret
Mens et microfiber håndklæde til håret er velegnet til at absorbere relativt meget fugt på kort tid, er microfiber håndklædet samtidig et af de allerværste alternativer, du kan vælge, set fra et bæredygtigt synspunkt. Syntetiske microfiber bidrager til et ton forurening globalt set, hvilket fører til en skadelig påvirkning af vores vandressourcer og er ekstremt skadeligt for livet i havene. Derfor bør du som udgangspunkt altid sige nej til at bruge et microfiber håndklæde til håret.
Bambus håndklæder til håret
Når det handler om at vælge et bæredygtigt materiale til dit hurtigtørrende håndklæde, er et bambus håndklæde til håret den helt rigtige vej at gå. Bambus er et af de mest bæredygtige materialer, du kan vælge. I modsætning til når man arbejder med træer, kan man nemlig høste et bambusskud uden at ødelægge den oprindelige plante, og derudover vokser bambus også utrolig hurtig. Faktisk er det en af verdens hurtigst voksende planter. Nogle arter af bambus vokser 120 cm om dagen. Det er en naturlig produktiv plante, der ikke har brug for gødning eller pesticider for at vokse, i modsætning til andre fibre, som kræver omfattende sprøjtemidler og vanding for at opnå optimal vækst.
Desuden er bambus ekstremt absorberende, lugtresistent og holder dig naturligt tør. Bambus har derfor i bund og grund alle de egenskaber, du ønsker dig af et turban håndklæde.
Det skal du kigge efter, når du skal vælge et hurtigtørrende håndklæde til håret
Når du går på udkig efter et håndklæde til håret, er der et par ting, du skal huske at være opmærksom på. Dem vil vi se nærmere på nu:
Kig efter et kvalitetsmærke på turban håndklædet
Et turban håndklæde af god kvalitet har et særligt mærke, som kan dokumentere dets kvalitet. Se efter OEKO-TEX-mærket eller et andet uafhængigt og pålideligt miljøcertificeringsmærke.
Vælg et håndklæde til håret, der er fremstillet af naturlige materialer
Derefter bør du sikre dig, at du vælger et håndklæde, der er fremstillet af naturlige, bæredygtige materialer. Et bambus håndklæde til håret er det bedste, men de håndklæder, der er fremstillet af bomuld, er også okay. Vi anbefaler dog, at du ikke køber et microfiber håndklæde til håret på grund af dette håndklædes mange negative miljømæssige påvirkninger.
Så hvilket hurtigtørrende håndklæde bør jeg så bruge?
Hos Hairlust har vi arbejdet utrætteligt på at skabe et bambus håndklæde til håret, som vi kan være stolte af. Vores Hairlust Bamboo Hair Towel Wrap, som er superblødt, nemt at anvende og det optimale valg til håret, da det er både overkommeligt i pris og et bæredygtigt valg, når det handler om at løfte din hårplejerutine op til næste niveau. Dette turban håndklæde kan absorbere enorme mængder fugt og er derfor i stand til at tørre dit hår hurtigere end et traditionelt bomuldshåndklæde. Derudover er vores hurtigtørrende håndklæde fremstillet af miljøvenlige materialer, og det er antibakterielt og lugtresistent!
Sådan bruger du et turban håndklæde ved hjælp af 4 enkle trin
Det er bare så utrolig nemt at bruge et bambus håndklæde til håret. Følg disse fire trin og lær lynhurtigt, hvordan du bruger det! Så bliver du en ekspert på ingen tid.
Først og fremmest skal du begynde med at rede håret ud
Det første, du skal gøre, er, at rede det våde hår ud og slippe af med eventuelt filtret hår og hårknuder. Til det anbefaler vi, at du bruger vores Detangle Wet Brush, som kan filtre det våde hår skånsomt ud, uden af hive i det eller påføre skader på det. Derudover kan du også anvende børsten til at give dig selv en lille hovedbundsmassage i brusebadet!
Tid til at fæstne turban håndklædet
Næste skridt er at bøje hovedet nedad og placere den brede ende af håndklædet bag på hovedet, således at håret foran dig hviler på den tynde ende af håndklædet.
Sno dernæst turban håndklædet et par gange rundt
Når du har placeret håndklædet, skal du lukke håndklædet sammen om håret og forsigtigt sno det et par gange rundt. Hvis det strammer, er det fordi, du snor det for stramt. Husk, at du altid skal behandle håret varsomt!
Fastgør turban håndklædet på hovedet
Til sidst skal du nu fastgøre turban håndklædet ved at putte knappen i enden af håndklædet igennem hullet på håndklædet omme i nakken. Fantastisk, så er du færdig! Nu kan du slappe af og lade håret nyde den nye indpakning!
Flere praktiske hårplejetips
Foruden at begynde at anvende et bambus håndklæde i din hårplejerutine, er der også en række andre enkle måder, du kan forbedre dit hårs sundhed på. Nedenfor finder du nogle af vores allerbedste hårplejetip, som sikrer dig, at dit hår er så sundt og blankt som overhovedet muligt.
Prøv en plejende behandling inden hårvask
Inden du går ud og vasker håret, som du plejer, kan vi varmt anbefale dig at give håret en særlig plejende behandling med Moisture Hero™ Pre-Shampoo Balm. Ved at bruge en plejende behandling, ugentligt, får du en effektiv hjælp til at blødgøre dine tørre lokker og derudover forebygge eventuelle skader på håret! Vi anbefaler, at du lader hårmasken sidde i det tørre hår i minimum 20 minutter, inden du skyller den ud med shampoo. Så opnår du de bedste resultater. Derudover må du naturligvis endelig ikke glemme at bruge din yndlingsbalsam som det afsluttende step!
Brug en god hovedbundsscrub en gang om ugen
Hvis du jævnligt bruger flere forskellige hårprodukter, er der en ret stor sandsynlighed for, at din hovedbund er fyldt med en pæn stor portion ophobede rester fra diverse produkter. Derfor kan det være en god ide at anvende en effektiv hovedbundsscrub, f.eks. Scalp Delight™ Detox Scrub, til forsigtigt at få fjernet de ophobede rester, f.eks. en gang om ugen eller når hovedbunden trænger til en opfriskning. En hovedbundsscrub hjælper både med at rense hovedbunden for de produktrester, der gør håret mat, men den fjerner også diverse rester fra hårdt vand og overskydende fedtstoffer.
Giv dig selv en lækker hovedbundsmassage
Som vi har nævnt tidligere, er en wet brush en af de bedste og mest sunde metoder til at filtre håret ud på efter en hårvask. Vi kan varmt anbefale at prøve vores egen Scalp Massage Brush, da den både kan bruges på et vådt og tørt hår og samtidig kan give hovedbunden en helt fantastisk omgang massage! Når du har vasket håret, kan du nemlig bruge børsten til at massere hovedbunden og forsigtigt fjerne eventuelle genstridige rester i hovedbunden.
Brug et turban håndklæde, og drop føntørreren
En af de største fordele ved at bruge et håndklæde til håret er, at du i det lange løb vil finde ud af, at du slet ikke behøver at bruge din føntørrer længere. Når du dropper føntørreren, vil du på længere sigt kunne nyde godt af et langt blødere og meget mere blankt hår, som samlet set virker meget sundere. Efter et stykke tid vil du virkelig ønske, at du var begyndt at bruge et bambus håndklæde langt tidligere!
Nu da du ved alt, hvad der er værd at vide om bambus håndklæder til håret, er det blevet tid til, at du går på jagt efter det helt rigtige turban håndklæde til dit hår! Et turban håndklæde har utrolig mange fordele, lige fra at reducere diverse slidskader på håret til at give dig mere tid til en række andre hårplejerutiner. Du får dermed det hele, i en og samme løsning.